Giv håret mere liv og bevægelse
Drømmer du om mere fylde, bevægelse og flotte krøller i håret? Hos Hair by Capello laver vi permanente krøller i både kort og langt hår. Du kan få behandlingen i vores saloner i Nordvest og Vanløse, hvor vi også byder kunder fra Rødovre og Frederiksberg velkommen.
Vi er en professionel frisør med stor erfaring i branchen, og derfor kan vi lave smukke krøller i dit hår. Sammen finder vi frem til en frisure, som passer til dig.
Hvad er permanente krøller?
Permanente krøller skabes ved hjælp af en kemisk behandling, som ændrer hårets struktur. Håret rulles op, så det får den ønskede form, hvorefter behandlingen hjælper med at fastholde krøllerne.
Vores frisører vurderer dit hår og taler med dig om dine ønsker, inden behandlingen begynder. På den måde kan vi finde den type krøller, der passer til din hårlængde, hårtype og ønskede frisure.
Hvor længe holder en permanent?
Holdbarheden varierer fra person til person. Det afhænger blandt andet af din hårtype, den valgte type krøller og hvor meget håret bliver udsat for slid.
Krøllerne vil typisk blive løsere med tiden, samtidig med at dit naturlige hår vokser ud ved hovedbunden. Nogle hårtyper holder godt på en permanent, mens krøllerne i andre hårtyper hurtigere mister noget af deres spændstighed.
Vi rådgiver dig gerne om, hvad du kan forvente ud fra dit hår. Du kan også få vejledning i, hvordan du plejer krøllerne efter behandlingen, så du får mest muligt ud af resultatet.
HVAD KOSTER PERMANENTE KRØLLER?
Vores priser på permanente krøller afhænger af forskellige ting. Det kommer blandt andet an på, hvilken type af krøller vi skal lave, samt hvor langt dit hår er. Du kan være sikker på altid at få konkurrencedygtige priser hos os. Derudover er vi en frisør med studierabat, til dig der er studerende.
Selve behandlingen tager minimum en time, men sikrer dig efterfølgende smukke og naturlige krøller i dit hår.